Lovkravet er kun begyndelsen. Et projekt kan godt opfylde minimumskravene og stadig være dårligt forberedt til de medarbejdere, lejere, beboere eller gæster, der senere skal bruge anlægget. Elento rådgiver om ladeinfrastruktur til virksomheder og ejendomsselskaber og hjælper med at få de tekniske og kommercielle beslutninger til at hænge sammen.
Derfor bør projektlederen afklare både lovkrav, faktisk ladebehov, effekt, føringsveje, drift og operatørmodel, før de tekniske løsninger bliver låst.
1. Hvilken bygning og hvilke parkeringspladser er omfattet?
Reglerne afhænger blandt andet af, om der er tale om beboelse, ikke-beboelse, nybyggeri eller en større ombygning. Ved projekter med både bolig og erhverv kan kravene være forskellige for de enkelte dele af parkeringsanlægget.
Dokumentér bygningens anvendelse, antal parkeringspladser, hvilke pladser der er tilknyttet bygningen, eventuelle fælles parkeringsområder og grundlaget for byggetilladelsen.
2. Hvad kræver reglerne – og hvad kræver den fremtidige drift?
For nye ikke-beboelsesbygninger med mere end 10 parkeringspladser (tiler udgangspunktet mindst én ladestander og forberedelse ved mindst hver femte parkeringsplads. For nye beboelsesbygninger med mere end 10 parkeringspladser skal alle pladser som udgangspunkt forberedes.
Forberedelse betyder typisk tomrør eller kabelbakker, så kabler senere kan fremføres. Minimumskravet svarer dog ikke nødvendigvis til behovet ved indflytning. Et domicil med elektriske firmabiler kan have brug for flere aktive punkter fra første dag.
3. Hvem skal lade – og hvornår holder bilerne stille?
Antallet af parkeringspladser fortæller ikke nok. Kortlæg medarbejdere, firmabiler, varevogne, lejere, kunder, gæster og eventuel offentlig adgang.
En medarbejderbil, der holder otte timer, har et andet effektbehov end en varevogn, der kun er på adressen i to timer. Kortlæg antal køretøjer, dagligt kørselsbehov, opholdstid og afgangstidspunkter.
4. Hvor mange ladepunkter skal være aktive ved aflevering?
Skeln mellem aktive ladepunkter, fysisk forberedte pladser og den langsigtede maksimale udbygning. Lav eksempelvis en plan med 8 aktive punkter, forberedelse til 24 og mulighed for senere udvidelse til 40.
5. Hvor stort er det reelle effektbehov?
Ladeeffekt bør beregnes ud fra den energi, bilerne skal have, og den tid de holder parkeret:
Samlet energibehov i kWh ÷ tilgængelige ladetimer = gennemsnitligt effektbehov i kW.
Herefter skal der tages højde for samtidighed, spidsbelastning, variation mellem køretøjer og bygningens øvrige elforbrug. Ved dimensionering regnes der som udgangspunkt med, at alle ladepunkter kan belaste samtidig, medmindre anlægget udføres med belastningsstyring. Ved depoter med tung transport kan I også se Elentos guide til dimensionering af ladestandere til el-lastbiler.
6. Er nettilslutning, transformer og hovedtavle tænkt sammen?
Ladeanlægget kan påvirke tilslutningsbidrag, transformer, stikledning, tavler, teknikrum, kabler og mulighed for senere integration med solceller eller batteri.
Netselskabets proces bør begynde, mens projektet stadig kan ændre effekt, placering og etapering.
7. Hvor skal tomrør, kabelbakker og trækruter ligge?
Beskriv dimension, antal rør, brønde, træksnor, kabelfyldning, bøjningsforhold, markering og koordinering med øvrige ledninger. Placeringerne skal registreres i as-built-materialet.
8. Er placeringen valgt ud fra drift – ikke kun tegningen?
Vurder køremønstre, faste eller fælles pladser, tilgængelighed, påkørselsrisiko, snerydning, vedligehold, kabellængde, skiltning, offentlig adgang og dataforbindelse.
9. Hvem ejer og finansierer anlægget?
Projektet bør undersøge selveje, delt finansiering og operatørfinansiering. Elentos proces for behovsafklaring og operatørvalg viser, hvordan en case kan modnes. Operatørmarkedet bør inddrages, før projektet foreskriver hardware eller backend, der udelukker relevante modeller.
| Model | Investering | Kontrol | Drift |
|---|---|---|---|
| Selveje | Bygherre eller ejer | Høj | Ejer eller ekstern backend |
| Delt finansiering | Ejer og operatør | Delt | Aftales konkret |
| Operatørfinansiering | Operatøren helt eller delvist | Lavere | Operatøren |
10. Hvordan skal betaling, adgang og administration fungere?
Beskriv brugeradgang, betaling pr. kWh, brugergrupper, firmabiler, offentlig opladning, rapportering, support og afregning af strøm til ejendomsejeren. Se også de forhold, der bør indgå, når I sammenligner tilbud på ladestandere.
11. Er entreprisegrænserne entydige?
Placér ansvaret for nettilslutning, tavler, gravearbejde, genetablering, fundamenter, tomrør, kabler, hardware, laststyring, backend, betaling, skiltning, test og dokumentation.
Det bør også fremgå, hvem der detailprojekterer, leverer beregninger og bærer risikoen, hvis forudsætningerne ændrer sig.
12. Hvad skal afleveres til den kommende drift?
Driftsorganisationen bør modtage tegninger, enlinjeskemaer, beregninger, oversigt over forberedte pladser, testdokumentation, backendadgang, serviceaftaler, garantier, afregningsaftaler og planen for senere udvidelse.
En enkel faseplan for projektlederen
| Projektfase | Det vigtigste output |
|---|---|
| Idé og dispositionsforslag | Brugere, ladebehov, lovkrav og foreløbig operatørmodel |
| Myndigheds- og projektforslag | Aktive og forberedte pladser, effektprincip og placering |
| Udbudsprojekt | Funktionskrav, entreprisegrænser, etapeplan og dokumentation |
| Udførelse | Kontrol af rør, føringsveje, tavler, fundamenter og ændringer |
| Aflevering | Idriftsættelse, backend, afregning, as-built og driftsansvar |
Inddrag operatørmarkedet, før projektet bliver låst
Den tekniske rådgiver kan projektere installationen, men operatørerne vurderer også brugergrundlag, adgang, forventet omsætning og mulighed for finansiering. De to spor bør mødes tidligt.
Elento hjælper bygherrer, projektledere og ejendomsselskaber med at afklare behovet og sammenligne relevante operatør- og ejermodeller, mens projektet stadig er på tegnebrættet.
Send situationsplanen, antal parkeringspladser og den forventede anvendelse, så giver vi en indledende vurdering af projektets ladeinfrastruktur.
Ofte stillede spørgsmål om ladeinfrastruktur i nybyggeri
Hvornår bør ladeinfrastruktur inddrages i et nybyggeri?
Helst i dispositions- eller projektforslagsfasen. Placering, effekt og operatørmodel kan påvirke terræn, tavler, nettilslutning og udbudsmateriale.
Er tomrør nok til at fremtidssikre projektet?
Ikke alene. Projektet bør også tage stilling til trækruter, tavleplads, eltilslutning, laststyring og en realistisk etapeplan.
Skal alle forberedte pladser have strømkapacitet fra første dag?
Ikke nødvendigvis. Den langsigtede udbygning bør dog være teknisk og økonomisk beskrevet.
Kan en operatør finansiere ladestanderne?
Ja, i nogle projekter. Det afhænger blandt andet af placering, brugergrundlag, adgang, forventet forbrug og anlægsomkostninger.
Hvem bør have ansvaret for projekteringen?
Det skal fremgå af udbudsmaterialet. Flere parter kan have delansvar, men én part bør koordinere den samlede løsning.
Kilder
- Bekendtgørelse nr. 181 af 5. marts 2020 om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger
- Bygningsreglementet: Krav til ladestandere og forberedelse
- Bygningsreglementet: Forberedelse til ladestandere
- Sikkerhedsstyrelsen: Opladning af elbiler
Oplysningerne er senest kontrolleret den 22. september 2026. Reglerne bør altid vurderes i forhold til det konkrete projekt og grundlaget for byggetilladelsen.