Det korte svar er ja: En ejendomsejer kan i nogle tilfælde tjene penge på ladestandere. Det kan eksempelvis ske gennem parkeringsleje fra en ladeoperatør, en kickback pr. solgt kWh eller ved selv at eje en del af ladeanlægget.
Det betyder dog ikke, at alle parkeringspladser kan blive en god ladeforretning. En operatør ser ikke kun på, hvor meget asfalt der er til rådighed. Den forventede trafik, bilisternes opholdstid, selve synligheden fra vejen, konkurrencen i området og prisen på nettilslutningen har mindst lige så stor betydning.
Ejendomsejeren bør derfor begynde med to spørgsmål:
- Er der et reelt behov for opladning på lokationen?
- Hvilken økonomisk model fordeler investering, risiko og indtjening bedst?
Når de spørgsmål er afklaret, bliver det lettere at vurdere, om parkeringsarealet primært skal være en service til lejere og kunder, en selvstændig indtægtskilde eller en kombination af begge dele.
Fire måder at skabe værdi med ladestandere
Indtjening på ladestandere kan være skruet sammen på flere måder. Den rigtige model afhænger af lokationen og af, hvor meget ansvar ejendomsejeren ønsker at tage.
1. Parkeringsleje fra ladeoperatøren
Ved attraktive og offentligt tilgængelige lokationer kan en ladeoperatør være interesseret i at leje et antal parkeringspladser til hurtig- eller lynladere.
Operatøren finansierer og driver typisk anlægget og betaler ejendomsejeren for retten til at bruge arealet. Lejen kan være fast, omsætningsafhængig eller sammensat af flere elementer. Den konkrete model afhænger af operatøren og lokationens forventede værdi.
Parkeringsleje kan især være relevant, når:
- parkeringsområdet er nemt at finde og køre til
- der kommer mange biler forbi i løbet af dagen
- bilisterne har en grund til at opholde sig på stedet
- der mangler hurtig opladning i nærområdet
- standerne kan være tilgængelige uden for butikkers eller virksomheders åbningstid
En høj trafikmængde er ikke nok i sig selv. Hvis indkørslen er vanskelig, standerne ligger skjult, eller bilisterne skal køre en lang omvej, kan en ellers synlig placering være mindre interessant.
2. Kickback på den solgte strøm
En anden mulighed er, at ejendomsejeren modtager en aftalt betaling for den opladning, der bliver solgt på lokationen. Det bliver ofte omtalt som kickback eller omsætningsdeling.
Aftalen kan eksempelvis være baseret på et beløb pr. solgt kilowatt-time eller en andel af omsætningen. Jo mere standerne bliver brugt, desto større bliver indtægten. Til gengæld bliver indtægten også mere usikker end en fast parkeringsleje.
Inden aftalen indgås, bør det være tydeligt:
- hvordan kickbacken beregnes
- hvilke udgifter der trækkes fra først
- hvor ofte ejendomsejeren modtager afregning
- hvordan forbruget kan kontrolleres
- om satsen ændrer sig i aftalens løbetid
En attraktiv kickback på papiret har begrænset værdi, hvis det forventede ladeforbrug er lavt. Derfor bør satsen altid vurderes sammen med et realistisk estimat for brugen af anlægget.
3. Ejendomsejeren investerer selv
Ejendomsejeren kan også vælge selv at betale for ladeanlægget og modtage hele eller en større del af indtjeningen fra opladningen.
Det giver typisk mere indflydelse på ladepris, adgang, valg af udstyr og senere udvidelse. Til gengæld påtager ejendomsejeren sig investeringen og en større del af risikoen. Der skal også være en klar løsning for drift, betalingssystem, service, support og løbende administration.
Egen investering kan være relevant, når der allerede er et dokumenteret ladebehov, og ejendomsejeren ønsker langsigtet kontrol over anlægget. Det kan eksempelvis være ved en erhvervsejendom med faste lejere, en parkeringskælder eller en lokation, hvor der allerede findes pålidelige data om trafik og opholdstid.
Det afgørende er ikke alene, hvor meget der kan tjenes pr. kilowatt-time. Tilbagebetalingstiden afhænger også af gravearbejde, kabelføring, elkapacitet, hardware, service og hvor hurtigt forbruget vokser.
4. En kombination af AC- og DC-ladning
På nogle parkeringsarealer giver en kombinationsmodel bedst mening. Her kan en operatør eksempelvis finansiere offentligt tilgængelige DC-ladere, mens ejendomsejeren selv etablerer AC-ladepunkter til lejere, medarbejdere eller kunder.
Ejendomsejeren kan i den model modtage parkeringsleje for de arealer, som operatøren bruger til DC-ladning, og samtidig få kickback eller anden indtjening fra AC-ladepunkterne.
Modellen kan være interessant, fordi de to typer opladning dækker forskellige behov:
| Type | Passer typisk til | Opholdstid | Mulig økonomisk model |
|---|---|---|---|
| AC-ladning | Medarbejdere, lejere, hotelgæster og længere besøg | Flere timer | Egen investering, operatørdrift eller kickback |
| DC-ladning | Kunder, forbipasserende og korte besøg | Kortere ophold | Operatørfinansiering og mulig parkeringsleje |
Det er ikke nødvendigvis en fordel at vælge den højeste mulige ladeeffekt. Ladehastigheden bør passe til den tid, brugerne normalt opholder sig på stedet. En kunde, der handler i 30 minutter, har et andet behov end en medarbejder, som parkerer i otte timer.
Hvad afgør, om parkeringspladsen har et godt ladepotentiale?
To parkeringsarealer med samme størrelse kan have vidt forskellig værdi for en ladeoperatør. Vurderingen bør derfor tage udgangspunkt i den konkrete lokation frem for i antallet af parkeringspladser alene.
Trafik og brugergrundlag
Operatøren vil forsøge at vurdere, hvor mange potentielle brugere der allerede kommer på eller passerer lokationen. Det kan være kunder, medarbejdere, lejere, gæster eller bilister, som ikke har et andet ærinde på ejendommen.
Et stabilt lokalt brugergrundlag kan være lige så vigtigt som en høj gennemkørende trafik. Ved kontorer og boligejendomme kan gentagne brugere skabe en forudsigelig efterspørgsel, mens en retail park eller et handelsområde i højere grad kan tiltrække offentlige brugere.
Opholdstid
Opholdstiden er afgørende for valget mellem AC-, hurtig- og lynladning. Hvis bilerne normalt holder parkeret i flere timer, kan almindelig AC-ladning ofte dække behovet. Ved korte besøg skal effekten typisk være højere, hvis opladningen skal være attraktiv for brugerne.
Ladehastighed og opholdstid skal passe sammen. Ellers risikerer ejendomsejeren at betale for en dyrere løsning, uden at den skaber tilsvarende mere værdi.
Adgang og synlighed
Offentlige ladere skal være nemme at finde, tilgå og forlade. Skiltning, indkørsel, åbningstider og placeringen på selve parkeringsarealet påvirker derfor brugen.
Det bør også afklares, om området er åbent hele døgnet, om der er bom eller parkeringskontrol, og om bilisten skal betale både for parkering og opladning. Unødige barrierer kan gøre en god lokation mindre attraktiv.
Konkurrencen i området
Eksisterende og planlagte ladestationer i nærområdet har betydning for den forventede omsætning. Mange nærliggende ladere er ikke automatisk et problem, hvis efterspørgslen er høj. Men en ny station skal have en tydelig grund til, at bilisterne vælger netop den.
Det kan være en bedre placering, passende ladehastighed, nem adgang eller muligheden for at handle, spise eller ordne andre ærinder under opladningen.
Netkapacitet og etableringsomkostninger
En attraktiv placering kan være vanskelig at realisere, hvis den nødvendige strømtilslutning bliver uforholdsmæssigt dyr eller tager lang tid at etablere.
Derfor bør netkapacitet, afstand til tilslutningspunkt, behovet for gravearbejde og muligheden for lastbalancering undersøges tidligt. Ved større DC-anlæg kan netforholdene være afgørende for både projektets økonomi og tidsplan.
Hvilke typer lokationer kan være interessante?
Det er ikke ejendomstypen alene, der afgør potentialet. De mest interessante lokationer kombinerer normalt et reelt brugergrundlag med en opholdstid, der passer til den valgte ladeform.
Retail parks og handelsområder
Retail parks kan være interessante, fordi mange kunder ankommer i bil og opholder sig på området, mens de besøger flere butikker. En synlig placering tæt på indkørslen kan samtidig gøre offentlige DC-ladere tilgængelige for andre bilister.
Her kan en kombination af AC- og DC-ladning være relevant. Det præcise antal og ladeeffekten bør dog baseres på dokumenteret trafik, åbningstider, kundernes opholdstid og den eksisterende konkurrence.
Supermarkeder og dagligvarebutikker
Ved dagligvarebutikker er besøgene ofte relativt korte og gentager sig gennem hele dagen. Det kan gøre hurtigere opladning relevant, men værdien afhænger blandt andet af butikkens trafik, synlighed og områdets øvrige lademuligheder.
Hoteller, restauranter og fritidsaktiviteter
Hoteller, golfbaner, padelcentre, idrætsfaciliteter og restauranter har ofte længere opholdstid. Her kan AC-ladning i mange tilfælde give en god brugeroplevelse, fordi bilen kan lade, mens gæsten opholder sig på stedet.
Ladestandere kan samtidig fungere som en ekstra service, der gør lokationen mere attraktiv, selv hvis den direkte indtjening er begrænset.
Kontorer og erhvervsejendomme
Ved kontorer handler løsningen ofte først og fremmest om medarbejdere, firmabiler, lejere og gæster. Bilerne holder typisk parkeret længe, og derfor kan AC-ladning være mere naturlig end et stort offentligt DC-anlæg.
Hvis ejendommen ligger synligt og let tilgængeligt, kan en del af parkeringsområdet eventuelt åbnes for offentlig opladning. Det skal dog fungere sammen med lejernes behov og den almindelige parkering.
Læs mere om ladestandere til virksomheder og ejendomsselskaber.
Bolig- og udlejningsejendomme
Ved boligejendomme er beboernes behov normalt det primære. Offentlig adgang kan i nogle tilfælde øge udnyttelsen og gøre projektet mere interessant for en operatør, men beboerne skal fortsat kunne regne med en velfungerende lademulighed.
Læs mere om ladeinfrastruktur til ejendomsselskaber og parkeringsarealer.
Hvornår giver ladestandere ikke en god forretning?
Ikke alle parkeringspladser bør have ladestandere. Det er vigtigt at kunne fravælge en lokation, hvis forudsætningerne ikke er til stede.
Projektet kan være vanskeligt, hvis:
- der kommer få relevante biler på eller forbi området
- opholdstiden ikke passer til den planlagte ladehastighed
- indkørslen eller placeringen er vanskelig at finde
- der allerede er rigelig ledig ladekapacitet tæt på
- området ikke kan holdes tilgængeligt på relevante tidspunkter
- nettilslutning og gravearbejde gør etableringen for dyr
- ejeren forventer en indtjening, som det realistiske ladeforbrug ikke kan bære
Et nej til en stor ladestation behøver ikke være et nej til enhver ladeløsning. Lokationen kan stadig have behov for nogle få AC-ladepunkter til medarbejdere, lejere eller gæster. Løsningen skal blot vurderes som en service og driftsopgave frem for som en selvstændig offentlig ladeforretning.
Sammenlign mere end den højeste betaling
Når flere ladeoperatører er interesserede i en lokation, kan det være fristende at vælge den højeste parkeringsleje eller kickback. Men den samlede aftale har større betydning end ét enkelt tal.
Ejendomsejeren bør blandt andet sammenligne:
- hvem der finansierer hardware, gravearbejde og nettilslutning
- parkeringsleje, kickback og eventuelle minimumsbetalinger
- aftalens løbetid, eksklusivitet og opsigelsesvilkår
- hvem der ejer anlægget under og efter aftalen
- ladeprisen for kunder, lejere og medarbejdere
- krav til åbningstid og offentlig adgang
- drift, oppetid, service og kundesupport
- muligheden for senere at flytte eller udvide anlægget
- ansvaret, hvis strømkapaciteten skal forøges
En lang aftale kan være rimelig, hvis operatøren foretager en stor investering. Til gengæld bør ejendomsejeren sikre sig, at vilkårene fortsat fungerer, hvis markedet, ejendommen eller brugernes behov ændrer sig.
Læs også vores guide til, hvordan I sammenligner tilbud på ladestandere.
Sådan vurderer Elento parkeringsarealet
Elento begynder ikke med at vælge en bestemt ladestander eller operatør. Vi begynder med lokationen.
Vi vurderer blandt andet:
- trafikken på og omkring ejendommen
- brugernes forventede opholdstid
- eksisterende og planlagte ladestandere i området
- adgang, synlighed og åbningstider
- parkeringsarealets indretning
- mulighederne for AC-, DC- eller kombinationsløsninger
- netkapacitet og sandsynlige etableringsomkostninger
- hvilke økonomiske modeller der passer til ejeren
På den baggrund identificerer vi relevante ladeoperatører og indhenter løsningsforslag på et sammenligneligt grundlag. Det kan være en operatørfinansieret løsning, en model med parkeringsleje eller kickback, egen investering eller en kombination.
I omkring 9 ud af 10 af de sager, vi arbejder med, finder vi en model, hvor ladeoperatøren finansierer etableringen. Det er ikke en garanti for den enkelte ejendom. Muligheden afhænger af lokationen, brugergrundlaget, anlægsomkostningerne og operatørens samlede vurdering.
Elentos kortlægning, dialog med operatørerne og sammenligning koster ikke ejendomsejeren noget. Hvis I vælger en løsning, modtager Elento honorar fra den valgte operatør – ikke fra jer.
Få vurderet jeres parkeringsplads
Hvis I ejer en virksomhed, erhvervsejendom, retail park eller et andet parkeringsareal, kan Elento foretage en indledende og uforpligtende vurdering af ladepotentialet.
Fortæl os adressen, antallet af parkeringspladser og hvordan området bliver brugt. Så vurderer vi, hvilke operatører og økonomiske modeller der kan være relevante, og om der er grundlag for at gå videre.
Kontakt Elento og få en gratis vurdering af jeres parkeringsareal.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget kan man tjene på ladestandere?
Der findes ikke et fast beløb. Indtjeningen afhænger blandt andet af antallet af opladninger, den solgte mængde strøm, ladehastigheden, aftalemodellen og etableringsomkostningerne. Et realistisk estimat kræver derfor en vurdering af den konkrete lokation.
Kan en ladeoperatør betale for etableringen?
Ja, på nogle lokationer kan en ladeoperatør finansiere hele eller dele af ladeanlægget. Operatøren vurderer blandt andet trafik, forventet brug, netforhold, etableringsomkostninger og muligheden for offentlig adgang.
Hvad er parkeringsleje til ladestandere?
Parkeringsleje betyder, at en operatør betaler ejendomsejeren for retten til at etablere og drive ladestandere på et aftalt antal parkeringspladser. Vilkår, løbetid og betaling varierer fra aftale til aftale.
Skal ladestanderne være offentligt tilgængelige?
Ikke nødvendigvis. En ladeløsning kan være lukket for lejere og medarbejdere, halvoffentlig eller helt offentlig. Offentlig adgang kan øge brugergrundlaget og gøre lokationen mere interessant for en operatør, men det skal passe til ejendommens almindelige brug.
Er AC- eller DC-ladestandere bedst?
Det afhænger især af opholdstiden. AC-ladning passer ofte til biler, der holder parkeret i flere timer, mens DC-ladning er mere relevant ved kortere besøg og for offentlige brugere, som vil hurtigt videre.
Hvem står for betaling, service og support?
Ved en operatørdrevet løsning håndterer ladeoperatøren normalt betaling fra brugerne, teknisk drift, service og support. Den præcise ansvarsfordeling skal fremgå tydeligt af aftalen.